Ny ledelse af Toldcenter Padborg, Told 8

Ny ledelse af Toldcenter Padborg, Told 8

Oprettelsesdato

16.01.2017 - 12:40

Den mangeårige leder af Toldcenter Padborg, Peder Thomsen, går på pension her i januar måned, og en ny ledelse af Toldcenter Padborg er tiltrådt.

Den nye ledelse af Toldcenter Padborg består af Søren Barkmann Andresen, som tiltrådte i august 2016, og af Henrik Pagh Kold, som tiltrådte i oktober 2016.

Fra Padborg Speditørforening skal lyde en tak til Peder Thomsen for et langt og godt samarbejde, og vi glæder os til samarbejdet med den nye ledelse af Toldcenter Padborg.

Nedenfor lige nogle ord om og fra den nye ledelse af Toldcenter Padborg:

Søren Barkmann Andresen

Ansat pr. 1. august 2016

Soeren.andresen@skat.dk

Telefon +4572385340

Jeg har over 20 års erfaring med ledelse og driftsstyring primært fra kundecenter og kundeserviceafdelinger. Jeg har blandt andet arbejdet hos T. Hansen Gruppen som Forretningsfører for deres tyske datterselskab og senere som Kundeservicechef i den danske hovedafdeling i Middelfart i samlet over 10 år og efterfølgende hos Syd Energi i over 9 år som leder af Kundeservice Bredbånd.

Jeg har altid haft ”Kunden i centrum” som mit ledelsesmantra. Gode kundeoplevelser skaber loyalitet fra kunden og betyder lige så meget for medarbejdernes motivation i deres daglige arbejde.

Se mere under:

https://www.linkedin.com/in/sorenbandresen?trk=hp-identity-name

Henrik Pagh Kold

Ansat pr. 1. oktober 2016

Henrik.kold@skat.dk

Telefon +4572379535

Jeg er uddannet sprogofficer og har været i Forsvaret i mere end ti år, hvor jeg har arbejdet med alt fra sprog og efterretninger til uddannelse og internationalt samarbejde. Tidligere udlånt til Udenrigsministeriet og udsendt som diplomat til ambassaden i Moskva. Tilknyttet Søværnets Taktiske Stab med fokus på informationsoperationer.

Jeg har senest siddet i en stilling som afdelingsleder i Tønder Kommune inden for Asyl & Integration. Overskriften for mit arbejde har altid været, at få ting til at lykkes – uanset typen og omfanget af udfordringerne.

Se mere under:

https://www.linkedin.com/in/hkold?authType=NAME_SEARCH&authToken=F_31&locale=da_DK&trk=tyah&trkInfo=clickedVertical%3Amynetwork%2CclickedEntityId%3A8756347%2CauthType%3ANAME_SEARCH%2Cidx%3A1-1-1%2CtarId%3A1480429190700%2Ctas%3Ahenrik%20pa

 

Tilsammen er vi den nye fælles ledelse af Told 8 fra januar 2017 når Peder Thomsen går på pension. Vi ønsker at kombinere vores respektive ledererfaringer med medarbejdernes høje toldfaglige niveau.

På den måde vil Told 8 fortsat være en kompetent, imødekommende og fleksibel samarbejdspartner for det private erhvervsliv.

Venligst,

Henrik Pagh Kold og Søren Barkmann Andresen